Rum & Værelser
Oplev vores smukke rum og lokaler på RumogRoomsDet Store Rum
Hotellets største rum er i hovedhuset. Det har plads til 100 spisende gæster. Derudover har vi et rum med plads til ca. 25 spisende gæster eller 50 stående.
I højsæsonen, hvor Hotel og Madhus RumogRooms udlejes til feriegæster, bruges det store rum til morgenmad og fællesspisninger.
Al vores mad er så lokal og økologisk som muligt.
Fællesspisninger
Vi inviterer til fællesspisninger flere gange om ugen i højsæsonen. Tilmelding sker ved morgenmaden eller ved tjek ind. Middagen foregår gerne i haven, hvis vejret tillader det, ellers i det store rum. Alle kan tilmelde sig – både gæster udefra og dem som bor på hotellet.
Alle gæster sidder omkring ét langt bord
Der serveres en velkomstdrink og 2 retter – forret og hovedret – til kr. 300,-. Derefter er der mulighed for en lille dessert og en kop kaffe til kr. 75,-.
Menuen sammensættes af årstidens frugt og grønt fra Samsø. Nogle dage byder vi på dejligt mørt okse- eller kalvekød, andre dage frisk fisk fra fisker Mogens i Ballen.
Det store, hvide rum har utallige muligheder for at blive indrettet, så det udnyttes optimalt til ethvert arrangement – uanset om det er lille eller stort, et bryllup, et familietræf eller en konference.
Typer af værelser
Du kan vælge mellem 3 værelsestyper: enkelt-, dobbelt- og familieværelser.